Kilde: Sunnerbokrönika - side 56 + 118 + 131 + 147. og G. Arnholm.
Her omtales oprettelse af et svensk postkontor oprettet i Hamburg (Tyskland) - hvor alle
nyheder af interesse for Sverige samledes. Tidligere allerede i 1580 havde svenskerne en
aftale med Danmark om fri passage for postryttere, og man beregnede ca. 7 dage for en kurer,
at ride strækningen Hamburg - Stockholm.
Det var i den sammenhæng, at Markeryd fik betydning som den landsby som tog imod
postryttere sydfra, og som så til, at vigtig post uden forsinkelse befordredes videre til
Stockholm.
Gabriel Månsson Hilletan var postmester i Markaryd 1657.
Senere var han borgmester i Helsingborg, men flygtede fra byen, da den danske arme
nærmede sig byen (skånske krigen 1675 - 79) efter landgang. Søgte over grænsen og slog sig
ned i Markaryd, hvor han siden var meget aktiv i sine forsøg på, at mobolisere bønnerne til
kamp mod danskerne. I december 1676 skrev han til bønderne i nordvest Skåne og foreslog
dem, at aflevere deres geværer i Markaryd. Hvis de gjorde det, lovede han, at de skulle slippe
for straf for deres optræden mod svenskerne i krigens begyndelse. Hans anstrengelser førte
dog ikke til noget resultat.
Gabriel Hilletan blev udset til overproviantmester i den svenske hær. Muligvis hjalp han
gæstgiveren/spionen Nils Nilsson, Markeryd, en tid, inden denne døde i 1677. Den 26. marts
1677 skrev Hilletan et brev til Göteborg, at to af hans spioner var taget af fjenden. Den ene
var sendt mod Landskrona, den anden til Helsingborg.
Den kongelige majastæt stod en nat med armeen i Tutaryd på vej til bataljen i Halmstad. Der
blev hegnene brændt, hø og sæd ført bort eller nedtrampet, hvorved gårdene blev bragt i
fattigdom og ruin, så bønderne ikke senere var i stand til at bruge gårdene. Nu i dette år - 1678
- har de fattige folk alligevel ligeså meget tilbage som før.
Men hvad hændte; efter nogen tid kommer overproviantmesteren hrr. Gabriel Hilletan med
1500 tospændervogne proviant og ligger med den mængde samme sted een dag og to
nætter. Hegnene deromkring bliver da for en stor delt brændt, græsset ædt, så der kun står
sort jord efter dem.
(Fra dombogen 1678 med begæring om herredsattest angående Tutarydsbeboernes skader.)
Efter som alle forsamlede gårdmænd i Misterhulta by i Markaryd, ligesom undertegnede,
vedholdende og absolut anmoder om et troværdigt sognebevis, bevidner vi i sandhed om
dem, at anno 1676 efter Michaëlis tid, da vor armé marcherede ud af Skåne, mistede de al
dette års afgrøde, samt nogle af deres heste. Straks og senere i samme by indlogerede et helt
regiment af finske folk sig i 3 dage, ødelagde hus og hjem, fortærede hvad der var efterladt af
de forrige - anno 1677. Det lidet de da formåede at så, med græsset opædt, uden at kunne
beholde det, som de selv skulle bruge til hestene - anno 1678. (lijka så dem i händer gångit,
hester och Svijn aff väringzfolcket afthände.)
I indeværende år tilsåedes nogle marker, som de indhegnede. Alt græsset medgik. Hvad der
var efterladt og indsamlet i husene, blev nu bortført af krigsfolket, så det er rigtigt, at de tre
gårde, beliggende nærmest Markaryd, har haft størst belastning og byrder i alle disse år; det er
ikke ukendt for den betroede befalingsmand Abraham Ljungberg, som tit og ofte har gæstet
dem. Yderligere bevidner underskrevne med egne hænder og bomærke.
Markeryd den 16. november 1679.
Denna text har skrivits av Arne Ejler Pedersen.
|
Död 1646 i Göteborg. [1]
Häradshövding, lagman.
